Generel info for ungdom

Generelt

I Horsens Badminton Klub (HBK) er vi glade for hvert eneste medlem og vil gerne være flere. Har dit barn lyst til at prøve om HBK er det rigtige, er I mere end velkomne.

HBK dyrker badminton som en breddeklub, hvilket betyder der skal være plads til alle uanset ambitioner og niveau.

Vores træningshold er opdelt på tværs af alder og køn.

Sæsonstart 2024/2025

Sæsonen for ungdomsholdene 2024/2025, starter lidt forskelligt, men på de enkelte hold,  kan du orientere dig om opstartstidspunkt.

Der trænes som udgangspunkt ikke i skolernes ferier.


Det er trænerteam og sportschef der afgør, om en spiller kan deltage på det ønskede træningshold.

Bl.a. er der et maksimalt deltagerantal på holdene, ligesom niveauerne for de enkelte spillere har indflydelse.

Kontingent

Et ungdomsmedlemskab i Horsens Badminton Klub består dels af et medlemskontingent og en pris pr. træningshold. Medlemskontingent opkræves sammen med det første træningshold. Vælger man flere træningshold, betaler man udelukkende den holdpris der er for det pågældende hold.

Bestyrelsen i Horsens Badminton Klub har besluttet, at ungdomsspillere i sæson 2024/2025 maksimalt skal betale kr. 2.600,- uanset antallet af træningshold, som spilleren deltager på (kr. 3.400,- for ungdomsspillere, som tilmed indgår på seniortræningen).

Eventuel tilbagebetaling vil ske i december og marts måned.


Kontingentopkrævninger vil blive fremsendt den 1/9, til den e-mailadresse der er tilknyttet den pågældende spiller. Forfaldsdato er den 15/9.


Det er muligt at aktivere sit betalingskort til ”automatisk betaling”, hvilket betyder at du blot vil modtage en notifikation to dage før betalingsfrist.

Vær opmærksom på, at der udelukkende kan betales med Dankort.

Er dette ikke en mulighed, så send en mail til ansvarlig for Holdsport – se under punktet Holdsport.

Ligeledes skal du være opmærksom på, at i tilfælde af at du har skiftet kreditkort, skal oplysningerne tilrettes på din Holdsport profil.

Prøvetræning

Du kan deltage på 1-2 træninger gratis, for at se om badminton er noget for dig.

Det er muligt at låne ketsjere i klubben, så et par indendørs sko og en drikkedunk er nok.


Tag kontakt til klubbens sportschef, Morten Hemmersam ([email protected]), der vil være behjælpelig med at finde det rette hold.

Spillertøj

Indeholdt i medlemskontingentet (kr. 600,-) er en HBK klubtrøje med sponsor og eget navn på ryggen.

Når kontingent er betalt, kan tøj prøves – for korrekt størrelse – hos Dorte i HBKs cafeteria - fra medio september.

Retten til gratis klubtrøje frafalder, hvis der ikke er bestilt senest 1. december, i den pågældende sæson.


Bestillingen og evt. betaling foretages via hjemmesiden www.hbkbadminton.dk under fanen ”Om HBK” -> ”Bestilling af klubtøj”.

Der kan tilkøbes ekstra spilletrøjer, shorts/skirts og træningsdragter til favorable priser gennem klubben.

Efter bestilling vil der typisk gå 2-4 uger før end at man forventer levering - det vil blive meddelt når leverancer er klar til udlevering.

Der er ikke indeholdt en klubtrøje for holdet "Efterskole".

USU – UngdomsSpillerUdvalg

HBK har et ungdomsspillerudvalg (USU), der på frivillig basis, sikre at tingene fungerer for klubbens ungdomsspillere og forældre.

Har du spørgsmål af en hver art, ris, ros eller andet, skal du blot kontakte et medlem fra USU. Medlemmerne, og deres kontaktinfo, kan du finde på www.hbkbadminton.dk under fanen ”Om HBK”.

Holdsport

Holdsport er den platform HBK benytter til at håndtere alle medlemmer, hjemmeside, kontingenter, hold mv. og al kommunikation foregår via Holdsport.

Holdsport har også en app til mobile enheder, hvor du kan følge med.

www.holdsport.dk har en god hjælpefunktion, hvor du kan søge om hjælp, tips og tricks.

Har du yderligere spørgsmål til Holdsport, er du velkommen til at kontakte Holdsportsansvarlig Søren Kjemtrup, via mail ([email protected]).

Facebook

Ungdomsafdelingen har en lukket Facebook gruppe (Horsens Badminton klub – Ungdom), hvor du med fordel kan melde dig til. Her er der mulighed for at slå resultater fra stævner osv. op.

Vær opmærksom på, at Facebook gruppen ikke er en dækkende informationskilde, da alle ikke er på Facebook.

Wall of fame

For alle ungdomsspillere, der er turneringsaktive og der, via Badminton Danmarks rangliste, rykker op i niveau, vil blive portrætteret på væggen i forgangen i HBK. Du skal dog selv gøre opmærksom på det, når det sker.

Tag kontakt til et medlem fra USU.

Udmelding af HBK

Ønsker du at melde dig ud af klubben, skal du sende en mail til klubbens sportschef, Morten Hemmersam ([email protected]).