HBK Senior

Velkommen til seniorafdelingen i Horsens Badminton Klub.
 
I Horsens kan vi tilbyde seriøs og kvalificeret træning i fantastiske rammer.
 
Peter Mikkelsen er ansat som cheftræner på fuldtid i klubben, og han har derfor ansvaret  for både ungdoms- og seniortræning. Peter er en velkendt person i badmintonkredse og har tidligere været fast spiller i badmintonligaen i mange år.
Peter bygger løbende videre på sin træneruddannelse, så han altid er fagligt opdateret, så klubben derfor altid kan tilbyde medlemmerne den bedst mulige træning. Lige nu er Peter f.eks. i gang med en særlig mentaltræneruddannelse.
Du kan se mere om Peter her .
 
Vi træner specialtræning mandag kl. 17.30-18.30, samt almindelig træning tirsdage kl. 20-22 og torsdage fra 19-21. Se nærmere under ”træningstider” i menuen til venstre.
 
Der er træning fra og med august måned til og med april måned. Derefter bliver der arrangeret sommertræning, så badmintonformen kan holdes vedlige henover sommeren, før vi igen starter op på almindelig træning i august.
 
Er der spørgsmål til træningen eller i øvrigt er du altid velkommen til at kontakte Peter på tlf. 23 71 82 19.
 
I sæsonen 2016/17 deltager vi i seniorturneringen med 2 hold i følgende rækker:
 
Danmarksserien
Kredsserien
 
Vi håber at se dig i hallen. 
 
Seniorudvalget.

Kontakt

Horsens Badminton Klub
Sognegårdsvej 4
8700 Horsens
Tlf.: 7564 4166
Email: mail@hbkbadminton.dk